Tillegg til Fægri

 

Til Wergeland forside

Til Florula Wergelandiana

 

Fægri var realist og skreiv (s. 138): ”Utvilsomt vil senere forskere også hos meg finne utelatelser og misforståelser ...”. Han skriv at han har konsentrert seg om den lyriske sida ved Wergeland, men har likevel teke med mangt anna. I den svært omfangsrike prosaen vil det sikkert dukke opp mange nye namn. Her kjem 29 tillegg, og mange kan sjølvsagt vera mykje vanlegare enn det som blir dokumentert her.

 

På Fægris tid vart alt levande gruppert i to: planteriket og dyreriket. Så kom nye teknikkar og revolusjonerte studiet av evolusjon og slektskap. Det siste er ein 12-rikemodell (sjå nettsida: www.snl.no/liv/systematisk_inndeling). Da ingen andre tek seg av dei gruppene som er skilde ut frå det gamle planteriket, er dei med her. I denne gjennomgangen av Wergeland-namn er fem rike representerte, sjå ’Kommentar til gruppering’ sist i dette kapitlet.

 

 

Gruppering av dei nye plantenamna

 

A1-8 Heimlege vokstrar (19)

A1 Ville tre og buskar (ingen)

A2 Hagetre og -buskar: hagepære, plomme, stikkelsbær

A3 Lyng (ingen)

A4 Ville urter og grasvokstrar: jordrøyk, smånesle

A5 Kjøkken- og kryddervokstrar: kamille, krusemynte, luftløk, peparmynte, sikori

A6 Stove- og hageblomster: julerose

A7 Åker- og engvokstrar (ingen)

A8 her: Virus, bakteriar, alveolatriket, sopp/lav, mose: bakteriar (kolera|-, pest|-, tuberkulose|-), infusjonsdyr, morild, skimmel/mugg, skjegglav, torvmose, trøflar, virus

B1-4 Eksotiske vokstrar (10)

B1 Tre og buskar: banyantre, Ceylonseder, ibenholt, indisk sandeltre, kamfertre, myrratre

B2 Urter, lav (ingen)

B3 Frukt, kultur- og åkervokstrar: bomull

B4 Nytingsmiddel og krydder: kaffe, pepar, tobakk

 

Søk alfabetisk etter namn:

bakteriar [A8], banyantre [B1], bomull [B3], Ceylonseder [B1], hagepære [A2], ibenholt [B1], indisk sandeltre [B1], infusjonsdyr [A8], jordrøyk [A4], julerose [A6], kaffe [B4], kamfertre [B1], kamille [A5], krusemynte [A5], luftløk [A5], morild [A8], myrratre [B1], pepar [B4], peparmynte [A5], plomme [A2], sikori [A5], skimmel/mugg [A8], skjegglav [A8], smånesle [A4], stikkelsbær [A2], tobakk [B4], torvmose [A8], trøflar [A8], virus [A8]

 

1. Bakteriar. –  a. Tuberkulosebakterie. I det ironiske avisstykket Ved Døden afgangne i Statsborgeren 9. juni 1836 (Samlede skr. III.2.397) skriv Wergeland: ”Patriotismen i Skeen. Død 17de Mai s. af Tæring, ...”. Han trudde sjølv han døydde av denne sjukdomen, sjå 26. Tobakk. –  b. Kolerabakterie. Sjukdomen denne bakterien påfører har gjeve tittelen til dramaet Den indiske Cholera (Samlede skr. II.3.81ff), og det er mange andre referansar (også i sitata som følgjer). – c. Pestbakterie. Namnet pest er nokre gonger bruka i overført tyding, og også om andre epidemiske sjukdomar. Her blir ikkje sitata vurderte, men er med som døme på korleis Wergeland skreiv om dette. – Den russiske tsaren hadde valsa over Polen, og Europa hadde sett på. I stykket Polen i 'Folkebladet No. 36. Tirsdag den 4de October 1831' var Wergeland svært engasjert og opprørt, og angreip ministrar og regjeringar; han meinte det måtte koma ei endring: "Frankerfolket vil mindes, at dets republicanske kraftige Regjering ikke tog i Betænkning at sende Kjernehæren i Pestens Vugge, til Ægypten; og – Cholera vil ikke hindre dem fra at sprænge den politiske Fricasee Preussen til alle Versens [!] Kanter, og ile til det ædle Liig [Polen] forat gjenkalde Liv i det." (Samlede skr. III.1.221f). Og eit sitat frå stykket Forebyggelsesmiddel mot Cholera i 'Folkebladet No. 38. Tirsdag den 18de October 1831': "Allerede Hypocrates skal have kjendt at hindre Udbredelse af smitsomme Sygdomme, ved at lægge gloende Stene i et Kar med Tjære udenfor en Byes Porte. Den Damp, som derved opstiger, skal forebygge Smitten. En Hamborger Læge, som levede under den Pest, som i Begyndelsen af det Attende Aarhundrede herjede Hamborg, skal have anvendt samme Middel ved Indgangen til sitt Huus med det Held, at Ingen hverken i hans eller Nabohuset blev hjemsøgte af Pesten, imedens den rasede fjern og nær." (Samlede skr. III.1.239). Dette er nok berre ein flik av det Wergeland har om bakteriesjukdomar.

 

2. Banyantre. – I lista over refererte verk fører Fægri opp Historiens Resultat. (Samlede skr. IV.5.325 ff), og under omtalen av misteltein siterer han noko frå s. 338 der. Men det Wergeland skriv fire sider lenger fram (s. 342) har han ikkje fått med seg. – Den beste kulturen ”... besiddes og nydes af Europas fortrinligste, og alene derfor fortrinligste, Nationer, for, ved det Herredømme, disse derved nødvendigvis erholde, at tilflyde Alverden. Forladende de Egne hvor den [kulturen] først kom i nogen Blomstring, har den stedse fortsat sit Liv ligesom Baniantræet, der vandrer udover Marken paa sine rodskydende Grene, slippende nogle, der hensmuldre, forat tage desfastere Fodfæste med de andre.” Fægri ville truleg ha likt å kommentere dette namnet. Saman med Mahaviblomst og Wilwamsfrugt er det av dei mest utprega eksotiske vokstrane hos Wergeland. Det er ein fiken som slår rot på denne måten, og som etter kvart kan dekkje eit svært areal. Treet er endemisk for Bangladesh, India (der det er nasjonaltre) og Sri Lanka.

 

3. Bomull. – Frå diktet Til en Slavedømt (Samlede skr. I.1.414): ”Mand! Din Qvindes Ømhed/ skal binde om Lænkerne Bomuld.” I Gamle Jomfruer (Sortkridttegning.) i Folkebladet ’No. 40. Tirsdag den 1ste October 1833’ tærest Mina bort avdi faren, Proprietariussen, hadde nekta henne å gifte seg til ein bra gard; det var for simpelt: ”Der ved det svartrammede Vindue, under Aaspetræerne, sad en afbleget Jomfru i høihalset Bomuldstøikjole.” (Samlede skr. III.2.53).

 

4. Ceylonseder – På veg til Paris vart båten med Wergeland sett i karantene i England, "saasom vi, efter 3 Ugers haard Overfart, nu lænkes her som Choleramistænkte midt udenfor Ryde". Derifrå skreiv han Karantenetanker '(Et Brev fra Siful Sifadda, dateret Clara Maria – Spithead 30 Juni 1831)' publisert i 'Alm. Norsk Maanedsskrift 1832'. Han ser skip koma og gå: "Og der gaaer en Kalkuttafarer, og der gaaer En til Kanada, og En til Nyholland ...". Men dette er ikkje nytt, skriv Wergeland, for båtar har kryssa hava så lenge vi veit; og han gjer eit sveip over gamal skipstrafikk med mange døme (medrekna 'Ormenlange', 'Jorsalafars silkeseilende, funklende Snekker' og 'Leif under Grønland og under Kanadas og Nyskotlands Kyster'). "Og i Siam [Thailand] og Pegu [no: Bago, by i det sørlege Burma] har man altid forstaaet at bygge Skibe, og Ceylons Cedrer have pløiet den indiske Bølge, før Portugiserne kom, Aartusinder førend Britterne forgiftede Luften om det hellige Benares uhyre Tempelkolosser med deres Dragesnuften efter Guldet." (Samlede skr. III.1.206). – Det aktuelle treet blir 7-12 m høgt, tilhøyrer same familie (Meliaceae) som mahogni, og veks vilt i India, det sørlege Kina og nordlege Australia. No er det planta i liknande klima kloden rundt, og spreier seg delvis aggresivt med rotskot og frø. Andre namn er Persian Lilac, White Cedar, Chinaberry, Bead Tree, Lunumidella o.a. (Internett).

 

5. Hagepære. – Denne frukta (som Fægri må ha utelate) finst i Papegøien, et Fastelavnsriis af Siful Sifadda (Samlede skr. II.3). Den uskikkelege Johan blir utestengd om natta og sovnar i eit blomsterbed han har rasert (s. 35): "Natalfer (omsvævende den Sovende). [:] Natviol, Kaprifol,/ bøi ham smigrende til Munden/ Kalken fuld af Slummergift!" Det kan nemnast at Fægri meiner nattfiol her må vera skumtfiol Hesperis tristis. Johan drøymer han blir forvandla til papegøye. Og etter mange og lange forviklingar kjem vi til slutten (s. 80), der ein av aktørane, Poetikkel "Hænger sig; men dratter ned."; og så: "Johan (vaagnende). Hvad var det? Oh, en raadden Pære som faldt paa min Næse. Har jeg sovet her inat? O nu husker jeg det. Hvilken Drøm, som disse duftende Blomster maa have indaandet mig!" [til toppen]

 

6. Ibenholt. – Dikt ’XIV. Haab’ i Digte. Første Ring er ikkje nemnd av Fægri. Men han må ha lese alle dikta i denne sentrale samlinga. Kvifor han da ikkje har fått med/teke med eit svært interessant namn, er usikkert. Diktet er ein dialog mellom Digteren og Cleanth, og som vanleg i samlinga klagar diktaren over at Stella ikkje bryr seg om han; her er dei aktuelle, metaforrike strofene (Samlede skr. I.1.172):

 

Ørnen jeg ligner, som saaret ei kan

flagre til Reden.

– Mig Amazonen, ak Stella, med Øiets

glimrende Pile saared’ i Vingen.

 

Blaafjedret Pilen fra Ibenholtsbuen

(Øinenes Bryn) brat

foer, og da svinglede Ørnen i Luften:

Stella fra Byttet letfodet iled’!

 

Ibenholt har svart, svært tung kjerneved som søkk i vatn, og er bruka til musikkinstrument, knivskaft, utskorne figurar osb. Treet veks sør i India og på Sri Lanka.

 

7. Indisk sandeltre. – I Samlede skr. IV.1.304 byrjar eit stykke med den kranglute tittelen ’Heinrich Heines Indledning til Kahldorf om Adel, i Breve til Greve M. af Moltke. (Nürnberg 1831.) (Oversat.).’ Fægri nemner ikkje dette arbeidet. Frå side 308: Det blir skrive om ulike opprør i Paris, og der Jules de Polignac motarbeidde trykkefridomen: ”... og, isandhed, mistede Polignac senerehen ikke ogsaa fysisk sit Hoved, saa har han ene og alene de milde Følger af den samme Trykkefrihed, som han i Daarskaben vilde undertrykke, derfor at takke. Saaledes vederqvæger Sandeltræet med sin sødeste Vellugt netop de Fiender, som kaad beskadige dens Bark.” Sandeltreet finst frå India til Australia (i nord) og på stillehavsøyar (m.a. Hawai). Det har vore hardt hausta for velluktande trevyrke og olje, og er mange stader truga. – Fægri har også med noko Wergeland har omsett frå tysk (sjå Bringebær der, omsetjing frå Der Knaben Wunderhorn). [til toppen]

 

8. Infusjonsdyr. Ein del av denne heterogene gruppa vart kalla mikroalgar, og no er dei samla i alveolatriket. Det omfattar tre karakteristiske grupper: flimmerdyr, dinoflagellatar (sjå Morild) og sporedyr (referert etter nettsida vist i innleiinga her). I eit goddag-mann-økseskaftinnlegg av Wergeland, kalla Samtale imellem Spørgeren og den døve i Statsborgeren 20. mars 1836, førekjem følgjande svar frå den døve (samanhengen får vera ureferert): ”Det er Infusionsdyr, skal jeg sige dem. Han [Dæmringernes Capitain, Foss] lever af Infusionsdyr, skal jeg sige Dem.” (Samlede skr. III.2.366). Og i stykket Den Constitutionelles redaktører – denne gongen ’Hr. Fougstad’ – heiter det: ”Alt øvrigt [utanom ’Forfængelighed’] er saa uendeligt smaat hos ham, at man, ved at undersøge denne Aggregation af Smaaligheder i hans Væsen, trættes som ved at speide efter mikroskopiske Infusorier i et Glas ureent Vand.” (Samlede skr. III.2.518) . Berre den som har halde på med dette, kan hitte på ein slik metafor.

 

9. Jordrøyk. – Denne arten er med i Skabelsen, Mennesket og Messias (Samlede skr. II.2), og dér i Mennesket. Det handlar (s. 185) om korleis ein mann og 30 søner tek styringa over slekta og stammen, og etter kvart over alle andre, først i sør og ”... skjød .../ ... Hæren saa udover/ Iismarkerne i Nord og satte sig/ .../ paa Dvergens Hytte, der fra Marken knapt/ i Mulmet rager op og synes liig/ den lille blaagraa Plante Jordrøg.” Arten er med under same namnet i Den norske Bondes nyttige Kundskab ... (Samlede skr. IV.1.118), og både voksteren og blomane blir omtala (’Hele Planten graagrøn. Kronerne smaae, lysrøde med purpurmørke Mundinger’), så identiteten er sikker. Da er det heller tvil om kor velvald biletbruken var. Det kan òg diktaren på sjukelega ha tenkt på, for i den omarbeidde utgåva han kalla Mennesket. Et digt. heiter det (Samlede skr. II.6.142): ”... og synes liig/ en liden blaagraa Sop.” Det var betre; mykologane får ta problemet vidare.

 

10. Julerose. – Her brukar Wergeland det vitskaplege namnet. Eit infamt tilsvar til Welhaven under Demringsfeiden er kalla Tanker ved Joh. Welhavens „Til Venner og Fiender” i Morgbl. No. 36 (Samlede skr. III.2.212, 214f). Etter dette innlegget frå Welhaven, skriv Wergeland, var det ”... ikke længer tvilsomt, at Hovmodet var indtraadt i sit yderste, i Aandsforvirrelsens Stadium.”. Han trur Welhaven kan ha godt av ”... en meget lang Udenlandsreise enten forat helbredes i Lande med bedre Indretninger eller forat opsøge det gamle Middel Helleborus eller forat nedlade sig imellem Tyrkerne, der bedre end vi vide at lønne slige Folk med Agtelse og Kjærlighed." På ei nettside (www.tidsskriftet.no/?seks_id=937190) kan ein lesa om medisinsk bruk av planten: ”Allerede i antikken ble den hvite julerosen (Helleborus niger), også kalt sort nyserot, brukt som legeplante. ... Den inneholder slimhinneirriterende stoffer, og er mest kjent brukt som nysepulver. I store deler av Europa ble pulveret fremstilt ved å tørke og pulverisere den mørke roten. Nysepulver ble regnet som et spesifikt middel mot sinnssykdom. ... På gresk betyr helleboraio å være gal.” Medisinstudenten Wergeland visste å råke presist.

 

11. Kaffe. – Av og til brukar Wergeland dette namnet. I Vinkelskriveren (Sortkridtstreger fra en Storthingsmands Tegnebog.) (Samlede skr. III.2.12) ser prokuratoren ”Kaffedampens Skygge” som et ”opstigende Gespenst, reisende sig langs Tapetet, bøiende sig under Taget. ... Men ... det er jo kun et Spøgelse fra Kaffekoppen, og ikke et, der klæbede ved disse Papirer med det usynlige Blod paa.” Det kjende stykket Execution – Auction – Execution – Auction (Sortkridttegning.) skildrar på ram måte korleis fattigfolk vart hundsa (Samlede skr. III.2.29): ”Der var Auction hos Ole. ... Ole, stakkar, snakte dog bag Huusvæggen; men kun med Skyerne maatte det være; thi han stod der alene, mens Fiolen klang indenfore, og medens store Dampe af Finkel, Sved og Caffe, under forvirrende Glædesskrig, væltede sig ud af Sorgens Huus, saa ofte Døren aabnedes.” [til toppen]

 

12. Kamfertre. – Kamfer er med i ei oppskrift på eit middel mot kolera. Kamfertreet kan bli opp til 40 m høgt. Det veks vilt på dei sørlege øyane i Japan og på Taiwan, og finst også i Kina, men er no dyrka mange andre stader. – For sitat og referanse, sjå 13. Kamille.

 

13. Kamille. – I stykket Forebyggelsesmiddel mot Cholera i 'Folkebladet No. 38. Tirsdag den 18de October 1831' har Wergeland ei oppskrift med interessante plantenamn (kursivering her). "En østerrigsk Præst skal have brugt følgende Middel mod Cholera morbus med det Held, at Ingen, som brugte det, døde af Sygdommen: 1 Pot stærk Viingeist, ½ Pot Viinædike, 1 Lod stødt Kamfer, 1 Lod stødt Sennepsfrøe, 1 Lod stødt Pebber, 1 Skee stødt Knopløg, 1 Lod Cantaride Pulver [spansk fluge], som kommer tilsammen, opvarmes og ristes vel, hvormed Hænder og Fødder gnides vel paa Patienten i 2 à 3 Timer, som tillige gives 1 Glas varm og stærk Thee ½ Delen af Chamomille og ½ Delen af Krusemynte." (Samlede skr. III.1.239).

 

14. Krusemynte. – I dømet er krusemynte og kamille bruka i te som middel mot kolera. – For sitat og referanse, sjå 13. Kamille.

 

15. Luftløk. – Wergelandnamnet ’Knopløg’ (knoppløk) ser ikkje ut til å vera bruka i noka form i dag; eit søk i dansk ga som resultat på nettsida Sproget.dk: ”Knop-løg, hvidløg, Allium sativum L.; ogs. i videre anv., om løgarter, som bærer løgknopper i blomsterstanden.” I ’Den norske Bondes nyttige Kundskab ...’ har Wergeland med Hvid Løg som første art, så det er neppe den som er meint her. I dag ville ein lett tenkt på luftløk, og det er (førebels) ført opp slik her. – Namnet knopløg står i ei oppskrift som middel mot kolera. For sitat og referanse, sjå 13. Kamille.

 

16. Morild. – For Almuen. Fjerde Hefte kalla Wergeland ’Læsebog for den lærelystne tilvoxende Ungdom’. I ’Femte Stykke’ heiter det (Samlede skr. IV.1.166): ”Men uden denne [d.e. Hjerternes Oplysning] er hiin Forstands Oplysning ikke af synderligt Værd; thi ædel Tænkemaade giver denne [forstandens opplysning] Varme og Kraft, saa at den gjennemtrænger og udbreder sig, hvorimod den alene for sig selv er at betragte som den kolde Morild, der vel lyser men ei varmer.” Same metaforbruk finst i eit niddikt til Welhaven (Samlede skr. III.2.195):

 

Du irrer Dig: den Dæmring, som

skal øines i Din Vise

er ikkun Morild kold og tom,

og Maaneskin paa Ise.

 

Han brukar òg namnet som bilde på uforløyst (u)dåd; i Katten og Musen (Syttende-Mais Digt af Peder Halvorsen). II. Intermezzo-Recitativ. heiter det (Samlede skr. III.2.219):

 

Ufødt Udaad og Stordaad jeg skimter,

Bedrifter, der skulle fra Muld

mod Himmelen rage

som Palm eller Stage

jeg øiner i Dybet som Morildens Glimten.

 

Morild er lysfenomen i havet som kjem frå einsella planktonartar, særleg frå tre slekter dinoflagellatar. – Fægri diskuterer raud snø under oppslagsordet ’Tang, tare’ (sjå ’rød snø’ i tabell 4), og det er ein einsella grønalge som veks på snøen og gjev fargen.

 

17. Myrratre. – I Fortsat Mønstring af Vidar|aserne (Slutning fra No. 32.) i 'Morgenbladet 4. febr. 1833' polemiserer Wergeland mot, og gir gode råd til Welhaven-klikken med tidsskriftet Vidar. Der finst følgjande omskriving frå Bibelen (Samlede skr. III.1.436): "Saaledes siger Høisangens Digter: [til toppen]

 

Min Brud, min Brud! Min Myrrhaqvist,

som evig blommer mig paa Brystet!

Min Copherdrue, som jeg krysted

udi Engaddis Have hist!"

 

Dette gjeld ein tornete busk eller eit lite tre som blir ca. 5 m høgt; det veks m.a. i tørre ørkenområde i Aust-Afrika (Somalia, Etiopia og deler av Kenya, Saudi-Arabia og Yemen). Det skil ut ein raudbrun aromatisk harpiks, myrra.

 

18. Pepar. Fægri nemner ikkje pepar; men i oversikta over lesne arbeid har han med Pebernødder til Juul, så utelatinga er nok medveten (Samlede skr. III.1.151, 153, 281, 283, 285). Vidare har Wergeland ein artig metafor i eit innlegg i Morgenbladet 29. nov. 1834 kalla Om Norges Dæmring” (d.e. Welhavens diktsamling): ”Thi ogsaa til Satiren har man bekjendte Fordringer, hvorfra den ikke løskjøber sig ved, som den welhavenske, at udpensle Trivialiteter, slippe Skjældsord ind, der tage sig ud som Peberkorn i Vand, recapitulere ... Svagheter eller Mangler, bebreide saaledes Thrønderne Praleri, bergenserne eensidig Handelsaand , ...” osb. (Samlede skr. III.2.196). I Papegøien skal Siful Sifadda ha samanlikna motstandaren ”Æsthetikkel ved en Skinke,  som han vilde spise med Senep og Peber til; ...” (Samlede skr. II.3.63). Sjå òg sitatet under 13. Kamille.

 

19. Peparmynte. – Bak overskrifta Sifulinske Paaskeæg i 'Statsborgeren 22. april 1832' fintar Wergeland, på vers, til høgre og venstre, og delvis skriv han slik at spotten ikkje skal bli forstått av alle. Under tittelen Katechisation har han ein latinsk kommentar med eit "P.S. Jeg skriver Latin; thi jeg skjøtter ei lægge mig ud/ med Skokke Advokater, med Skriver og Fut./ Nu smager for Hundred af Disse den Fynte/ som noget man ei blier klog paa, .../ som – Pebermynte." (Samlede skr. III.1.322). – I stykket Promemoria til Hr. Chr. Hansson, Digter i 'Morgenbladet 29. jan. 1830' er det dobbeltgjengaren 'Siful, høistærede Hr. Collega' som har parodiske kommentarar til (oppskrytte? dikt av) denne diktaren. Peparmynte er med i ei bisarr skildring av det fysiske Oslo verdig Wergelands fantasirikdom: " – – – Ja det 'hvor du er bleven stor' [sagt straks før] – ja det skal Norge min Stedmoders sqvaldrende Mund Christiania igjentage – den skal slaae Overlæben (se Overlæben selve Byen med de rige Kjøbmænds hæslige Søboder lige brune, skimlede Tænder, Slotstaarnet som en blinkende Huggetand, hvor bag Commandanten er som en Ornes [Galtes] Hviin; dens forfængelige Qvinder som en stinkende Aande halvrepareret ved Pebermyntekager og Nelliker) – den skal slaae den [Overlæben] mod Opsloes nedsjunkne Kjellinge-Underlæbe, skraldende: 'hvor du er bleven stor'? – O Bjørvigen, hvor er du bleven [av]? – Dybet svarer tørt og hæst: Hans Hæder har inddrukket mig! – –" (Samlede skr. III.1.134).

 

20. Plomme – I ein replikk i skodespelet Norge i 1800 og 1836 er eit viktig produkt frå plommetreet med; det er Kristen Pram som seier: ”Jeg finder til min Bedrøvelse Anker saa sløvet af Smiger, at han ikke engang fatter Satiren. Hans gode Hoved ligner en stærk Mave, der omsider har bukket under for nogle pund Svedsker.” (Samlede skr. II.3.343).

 

21. Sikori. – I dømet er sikori bruka som kaffeerstatning, og det blir sett på som positivt fordi planten er heimeavla. Sikori er ein 40-100 cm høg korgplante med blå korger. Rota har vore bruka slik som i Wergeland-sitatet. – For sitat og referanse, sjå 25. Stikkelsbær. [til toppen]

 

22. Skimmel, mugg. – I For Almuen. Fjerde Hefte, som før sagt er kalla ’Læsebog for den lærelystne tilvoxende Ungdom.’, står det i ’Tredie Stykke. Om Tingene paa Jorden.’ (Samlede skr. IV.1.163): ”Selv Skimmel eller Mugg er en Plante henhørende hertil [d.e. ’den sidste Classe ..., der kun have utydelige Befrugtningsdele’]; ja med Forstørrelsesglas opdager man Grene og Qviste paa den, som paa Træerne.” I tabell 4 er ’jordslag’, med forklaring ’Fungi (muggsopp)’, ført opp som mindre truleg på grunnlag av Wergeland-namnet Meeldug. Men no dekkjest denne soppgruppa av to sikre namn som tyder det same: skimmel og mugg.

 

23. Skjegglav – Wergeland brukar namnet kråkestry i den bitande ironiske oppsatsen Idyl til Skabningen af ædel Race paa Forneboe i 'Statsborgeren 18. nov. 1832.' Eigaren hadde jaga Christian Haakaalien med "de 7 smaae Nøgne, og Moderen" frå plassen og "ud i den vilde Skog!"; og no kunne huldra få att det gamle området sitt: "Manglefjeldets mørke Huldrer – kommer I, der boe i de klingende Furuer, som Elegierne bag Sangerens Paryk! Kommer I, alvorlige Skovgudinder, med Kraakestrylokkerne og Næverluren – kommer, og tjener erkjendtligen uden Løn som Budeier hos Eders store Ven den berømmelige Christian Forneboe! Thi Han har ikke villet, at I skulde forstyrres af flittigtarbeidende Menneskers rastløse Larm, af Børns Skrigen og Plovens Klang." (Samlede skr. III.1.403f). – Stry er i dag det offisielle norske namnet på (dei mange gulgrå artane i) lavslekta Usnea, og som det går fram har namnet vore bruka frå gamalt. Den mest kjende arten i slekta er huldrestry, som er mesta ugreina og kan bli mange meter lang (ser ut nett som juletreglitter). Arten fanst og finst i Oslomarka, og koplinga til huldrehåret i sitatet er uimotståeleg. I dag tenkjer vi helst på huldra som lyshåra. Men - den slutninga er nok feil, for Wergeland kallar på "Manglefjeldets mørke Huldrer". Samanlikninga må derfor referere til mørkfarga skjegglavar. I ’Den norske Bondes nyttige Kundskab ...’ har han med mange namn på begge slektene, og der står også namnet vi treng: Strylav: Marlokket L., Lo, Lav, Skjur-lav, Kraakeliin. Skjegglav: Skjæg-Lav, Kraakstry, Kraakelav, Granstry, Ikorns-Lav, Gran-lo. (Samlede skr. IV.1.125). Det er mange artar skjegglav.

 

24. Smånesle. – I eit stykke kalla Blandinger i 'Folkebladet No. 48. Mandag den 12te December 1831' har Wergeland eit råd mot kålmark: "Kaalorme ødelægges enten ved at lægge nogle af de smaae Brændenesler ovenpaa Kaalstokken, og gjentage dette nogle Gange, eller ved at saae ganske tyndt lidt Hamp imellem Kaalen, eller ved at afbryde de store Blade, hvorpaa Æggene sættes, af og til." (Samlede skr. III.1.277f).

 

25. Stikkelsbær. – I stykket Saaledes var det der i 'Folkebladet No. 3. Tirsdag den 15de Januar 1833' har Wergeland ei levande skilding av eit opphald han hadde på ein gard. "Besøg ikke den Mand – havde man sagt –: gjerrig er han, suur er han, en Nar er han, og Døtrene faar du ikke at see." Men Wergeland fann eit mønsterbruk og ein klok, norsksinna bonde (plantenamn kursiverte her): "Desuden, naar jeg nu fortæller, hvad vi spiste og drak, saa er jeg vel vidtløftig nok. Viid da altsaa, at den Punsch, de vakre Piger opvartede med, var lavet af fuldkommen reen, norsk Kornspiritus; at der var ikke saa lidt Chicori i Cafeen; at vi fik en Saftsuppe, men hvori Ingeborg havde kommet tørrede Stikkelsbær, istedetfor Rosiner – at Kalvestegen var bleven saa fed af Dylle og Haveukrud; og at en Flaske Viin, som jeg troede var en Slags Muskateller var lavet af Ribs og Blaabær. Straks efter kom en af gule Ribs, der lignede aldeles Rhinskviin baade i denne Solætlings gyldne Blink, i Smag og Kræfter ..." (Samlede skr. III.1.427). [til toppen]

 

26. Tobakk. – Til dei utelatne namna høyrer tobakk (truleg avdi berre produktet og ikkje planten er meint – same tankegang som for krydder); Fægri har i alle fall med 'Tiedemanns Petum' i lista over studerte dikt. Wergeland røykte, og etter det ein no har kome til, må han ha døydd av lungekreft og ikkje tuberkulose. Frå sjukesenga (i ettertid, med vår kunnskap, mesta grotesk): ”Hvis jeg blier frisk,/ en Pibe god Tobak ...” (Til Niels Dahl) (Samlede skr. I.3.318). Og framfor alt fantasiane over røykskyene i 'Tiedemanns Petum. (Ved en Pibe Tobak efter et behageligt Budskab)' (Samlede skr. I.3.137f):

 

O livsalig Guddomsglæde!

Sky'er udaander jeg, og mine

Skyer vrimle. [...]

– Tiedemanns Petum! Tiedemanns Petum! –

Læben aander ud en Sommer

hvide og violblaa Blommer.

Drømme vugge sig deri.

 

Også andre stader er namnet med, men altså (inntil vidare?) ikkje for sjølve planten. I 'Statsborgeren 18. Sept. 1836' (Samlede skr. III.2.510) har han eit fiffig ordspel: "Du siger: Forbundet imod dig af den Cst.nelles Redaktører er ikke en Pibe Tobak værd. Jeg troer, det idetmindste er en Tobakspibe værd."

 

27. Torvmose. – I For Almuen. Andet Hefte har Wergeland eit stykke kalla ’Opmuntring til at danne Sogneselskaber, forbundne med det kongelige Selskab for Norges Vel.’ (Samlede skr. IV.1.68 ff). Der skriv han i ei heilsidelang setning (s. 79) om kva sokneselskapa kan arbeide for, m.a. ”– om Almindingers Behandling – Farverier – Havevæsen – om Skov og Tørvemoser, Steengjærder o. s. v. –”. Det danske ordet tørvemose tyder nærast torvmyr, og dei er bygde opp av torvmoseartar. Myr skriv Wergeland om også andre stader (Fægri meiner han ikkje kjende eller lika denne naturtypen), men her kan ein seia han meir eksplisitt nemner den artsrike torvmoseslekta.

 

28. Trøflar. – I stykket Pebernødder til Juul. i ’Folkebladet No. 49. Tirsdag den 13de December 1831’ ironiserer Wergeland over eit vidt spekter av hendingar i landet det siste året (Samlede skr. III.1.282), og aktørane kallar han ”Du tusindfjesede Janus”. Mellom desse er: ”Du som har indkaldt 500 fremmede Skuespillere, ... samt 600 Gjøglere og Musikanter, og ordineret atter en Suppe paa 700 slette Vaudeviller, som Sygesuppe for Publikum, der befinder sig ilde og har en Flauhed, som efterat have forspiist sig paa Trøfler, efterat have spiist formange heibergske Vaudeviller tilforn –”. Vi har høyrt om fråtsing blant kondisjonerte den tid, så metaforen kan vera meir enn fantasi. Trøflar er underjordiske sekksporesoppar; eit par artar er sterkt ettertrakta og er i dag utruleg kostbare.

 

29. Virus. – Om dette er liv eller ikkje: virus vár, da som no, ein vond del av livet. Første vaksinasjon mot koppar vart utført i 1796, og Wergeland såg den store livreddande nyvinninga (i Statsborgeren 6. des. 1835): "Kokoppe-Indpodningen er af saamegen Vigtighed i alle Lande, at enhver Oplysning om dens Egenskaber og Virkninger bør værdiges største Opmerksomhed." (Samlede skr. III.2.291). Han har sikker meir om virussjukdomar. [til toppen]

 

 

Standard alfabetisk oppføring for desse 29 nye namna.

  

Norsk namn

Vitskapleg namn

Wergelands namn

 

1. bakteriar

   a. tuberkulosebakterie

   b. kolerabakterie

   c. pestbakterie

a. Mycobacterium

    tuberculosis

b. Vibrio cholerae

c. Yersinia pestis

Tæring. Cholera; -mistænkt, -pest. Pest;

-beholdning, -kors, -syg, alskens Pestilence

2. banyantre

Ficus benghalensis

Baniantræet

3. bomull

Gossypium hirsutum

Bomuld; -s/garnsvanter, -s/kjole, -s/-traad,

-s/tøikjole

4. Ceylonseder

Melia azedarach

Ceylons cedrer

5. hagepære

Pyrus x communis

Pære. Steenpære

6. ibenholt

Diospyros ebenum

Ibenholtbuen

7. indisk sandeltre

Santalum album

Sandeltræet

8. infusjonsdyr

Alveolata (rike)

Infusionsdyr, Infusorier

9. jordrøyk

Fumaria officinalis

Jordrøg

10. julerose

Helleborus niger

Helleborus

11. kaffe

Coffea arabica

Caffe; -røg. Kaffe; -damp, -kop

12. kamfertre

Cinnamomum camphora

Kamfer

13. kamille

Matricaria recutita

Chamomille

14. krusemynte

Mentha spicata var. crispata

Krusemynte

15. luftløk?

Allium x proliferum

Knopløg

16. morild

Noctiluca/Goniaulax/

Ceratium spp.

Morild

17. myrratre

Commiphora myrrha

Myrrhaquist

18. pepar

Piper nigrum

Peber; -korn, -nød. Pebber

19. peparmynte

Mentha x piperita

Pebermynte; -kage

20. plomme

Prunus domestica

Svedsker

21. sikori

Cichorium inthybus

Chicori

22. skimmel, mugg

Aspergillus/Penicillium/

Mucor spp. o.a.

Skimmel eller Mugg

23. skjegglav

Bryoria spp.

Kråkestrylokkerne

24. smånesle

Urtica urens

de smaae Brændenesler

25. stikkelsbær

Ribes uva-crispa

Stikkelsbær

26. tobakk

Nicotiana tabacum/rustica

Tobak; -s/pibe, -s/røg

27. torvmose

Sphagnum spp.

Tørvemoser

28. trøflar  a. svart trøffel

   b. kvit trøffel

a. Tuber melanosporum

b. Tuber magnatum

Trøfler

29. virus

(-)

Kokoppe-Indpodning

 

 

Kommentar til gruppering av namna (sjå øvst). Dei fleste namna passar inn i dei tidlegare gruppene. Men det er litt nytt. Det som før vart kalla infusjonsdyr blir no ført til alveolatriket, og dinoflagellatane, som lagar morild, er ei av hovudgruppene der. Bakteriane høyrer til i sitt eige bakterierike. Det vil seia at (organismane i) desse to rika blir sidestilte med (organismane i) soppriket, planteriket og det gule riket (her: tang og tare) som er med frå før. Det er usemje om virus skal klassifiserast som liv. Det som er nytt er ført til gruppe A8 – samlegruppa for heimlege vokstrar/organismar utanom blomsterplantane. [til toppen]

 

Til Wergeland forside

Til Florula Wergelandiana

 

Laga av:

Arne A. Frisvoll

Finnmyrvegen 22

7350 Buvika

e-post: arne@diktarbiologi.net

 

 

vBulletin analytics